Surround Sound

Få Hollywood hjem i boligen med et skræddersyet surround system og projektor.


Surround Sound hos BoligAV – Danmarks THX-certificerede specialist

KOMPLET SURROUND SOUND

"Som THX Certified Professional og ISF Certified kalibrator ved jeg, at ægte surround sound er meget mere end blot at placere nogle kasser og en projektor i et rum. Gennem 25 år med design og kalibrering af surround sound systemer, er det tydeligt at magien opstår i et samspil mellem udstyr, præcis placering, rummets akustik og professionel kalibrering. Vi tuner dit system ned til mindste detalje, så du oplever filmens tredimensionelle univers og krystalklare billede, som instruktøren og lyddesigneren drømte om i Hollywood."

Carsten Overgaard Indehaver & Specialist, CEDIA Medlem

Surround Sound inkl. projektor

Når vi taler om Surround Sound i dag, taler vi om en komplet sanseoplevelse, der transporterer dig direkte ind i handlingen. Det handler ikke længere kun om lyd fra siderne og bagfra, men om tredimensionel "immersive audio", hvor lyden bevæger sig frit i et kuppelformet landskab omkring og over dig. For at opnå den sande biografoplevelse kræves en synergi mellem avanceret surround udstyr og højttalere, samt et imponerende og kæmpe billede bestående af en projektor og lærred - alternativt en gigantisk fladskærm. Det er denne totaloplevelse, der adskiller almindelig  tv-kiggeri fra en ægte, medrivende filmoplevelse.

Hos BoligAV sælger vi ikke blot løse komponenter; vi leverer færdige kompromisløse løsninger. Som Danmarks førende specialister inden for design og kalibrering af surround sound løsninger tager vi ansvaret for hele processen – fra den indledende akustiske beregning til den afsluttende ISF- og THX kalibrering af udstyret. Uanset om drømmen er dedikeret biografmørke i kælderen eller en elegant, diskret og usynlig løsning i den moderne stue. Vi sikrer at din investering udnyttes til sit fulde potentiale og bringer biografen hjem til dig.

Surround Sound udstyr

 
Hjemmebiograf højttaler

 
Audio PlannerProjektorberegning
 
18 resultater
Indbygningslyd med projektor og lærred Hollywood studios

Surround Sound  Indbygningslyd med projektor og lærred - Hollywood Studios

Komplet surround sound løsning med en imponerende projektor, seperat surround processor og effektforstærker inkl. de berømte indbygningshøjttalere fra M&K Sound. Alt betjenes fra en elegant fjernbetjening som forener moderne teknologi og design til en harmonisk løsning, som understøtter både film, spil og musik.
  DKK 484.995,00 DKK
Perlisten audio med projektor og lærred big value

Surround Sound  Perlisten Audio med projektor og lærred - Big Value

Denne Surround sound hjemmebiograf løsning kombinerer JVC's DLA-NZ500 4K-projektor, Marantz CINEMA 30, 11.4-kanals receiver og Screen Research 126" SolidPix lærred med Perlisten R5T, R5C, R4S og R12S højttalere. Resultatet er en komplet løsning til film og musik i høj kvalitet.
  DKK 269.995,00 DKK
Surround Sound | Onwall biograflyd med projektor og lærred - Taste of Cinema

Surround Sound  Onwall biograflyd med projektor og lærred - Taste of Cinema

Denne Surround sound hjemmebiograf løsning kombinerer JVC’s DLA-NZ500 4K-projektor med Marantz Cinema 40 og højttalere fra M&K Sound. Et 126" SolidPix lærred fra Screen Research fuldender oplevelsen. Løsningen er bygget til præcision, billedkvalitet og filmisk lyd.
  DKK 219.995,00 DKK
Perlisten S serien med projektor og lærred - Big sound

Surround Sound  Perlisten S serien med projektor og lærred - Big Sound

Pakke med JVC DLA-NZ700 4K laserprojektor, Storm Audio ISP Core 16 surround processor og PA 16 effektforstærker, Screen Research Supreme 149” SolidPix fastrammelærred, 2 × Perlisten S5T gulvhøjttalere, 1 × S5C center, 4 × S4S surround, 4 × R3IC in-ceiling Dolby Atmos og 1 × Perlisten D212S subwoofer.
  DKK 779.995,00 DKK
Indbygningslyd med projektor og lærred - Fabulous Reviews

Surround Sound  Indbygningslyd med projektor og lærred - Fabulous Reviews

Komplet hjemmebiografpakke med JVC DLA-NZ900 laserprojektor, Storm Audio Fusion 20 receiver, 149″ Screen Research Supreme ClearPix lærred, 3 x Perlisten S7I-LR in-wall højttalere, 4 x S4I-LCRS LCR-moduler, 4 x S3IC Dolby Atmos indbygningshøjtalere og to D212S subwoofere.
  DKK 999.995,00 DKK
Bliv filminstruktør med projektor og lærred - Award Winning Sound

Surround Sound  Bliv filminstruktør med projektor og lærred - Award Winning Sound

Denne Surround pakke indeholder JVC DLA-NZ900 laserprojektor, Storm Audio ISP Elite MK3 surround processor, ATI AT4007 & AT4006 effektforstærkere, 149″ Screen Research ClearPix lærred, 3 x M&K S300 monitorer, 4 x S300T tripoler, 6 x IW150A Dolby Atmos højttalere og 2 x M&K X15+ subs.
  DKK 925.995,00 DKK
Klipsch med projektor og lærred - Great Value medierum

Surround Sound  Klipsch med projektor og lærred - Great Value

Denne surround sound medierum pakke indeholder en EPSON QB1000 projektor, Marantz Cinema 40 receiver, Screenline Velvet lærred og Klipsch højttalere. Pakken leverer både billedkvalitet og lyd i topklasse, perfekt til dig der vil skabe en helstøbt biografoplevelse i boligen til en god pris.
  DKK 122.495,00 DKK
Indbygningslyd med projektor og lærred - Dolby Atmos

Surround Sound  Indbygningslyd med projektor og lærred - Dolby Atmos

Komplet surround løsning med Epson EH-QB1000 4K-laserprojektor, Marantz Cinema 40 - 9.4-kanals AV-receiver inkl. HEOS multirum, Screenline Living akustisk transparent lærred, Sonance indbygningshøjttalere til front, surrrond og Dolby Atmos. Bassen leveres af en M&K Sound V10+ subwoofer.
  DKK 165.795,00 DKK
Skjult lyd med projektor og lærred - Gunshot Sound

Surround Sound  Skjult lyd med projektor og lærred - Gunshot Sound

Denne hjemmebiografpakke kombinerer Epson QB1000 4K laserprojektor, Marantz Cinema 40 9.4-kanals receiver, Screenline Living Velvet akustisk lærred, Krix MX-10 Modular frontsystem, to Krix Phonix Flat surroundhøjttalere og Krix KA-1100 subwooferforstærker – en komplet løsning til filmelskere.
  DKK 219.995,00 DKK
Artcoustic biograflyd med projektor og lærred - Spitfire Sound

Surround Sound  Artcoustic biograflyd med projektor og lærred - Spitfire Sound

Denne medierum pakke, kombinerer Epson QB1000 4K laserprojektor, Screenline akustisk rammelærred, Marantz Cinema 30 11.4-kanals receiver, to Sonance DSP forstærkere, tre Artcoustic Spitfire A14, fire Spitfire A6 højttalere og to Sub-4 subwoofere for en komplet surround oplevelse.
  DKK 397.495,00 DKK
Studiolyd med projektor og lærred - Hollywood Sound

Surround Sound  Studiolyd med projektor og lærred - Hollywood Sound

Denne medierum surround pakke kombinerer Epson QB1000 4K HDR projektor, Screen Research 138" SolidPix lærred, Marantz Cinema 30 receiver og M&K Sound højttalere (MP150, IW150A) samt 2 x MK Sound V12+ subwoofere. Sammen skaber de en imponerende medierum løsning med studielyd.
  DKK 289.995,00 DKK
Biograflyd med projektor og lærred - Australian Cinema

Surround Sound  Biograflyd med projektor og lærred - Australian Cinema

Denne medierum surround sound pakke kombinerer Epson QL7000 4K-projektor, Screen Research 149" akustisk lærred, Storm Audio ISR Fusion 20 receiver og Krix højttalere (MX-40, OWX 50, IC-52) for en komplet løsning med avanceret teknologi og nem betjening.
  DKK 819.995,00 DKK
Usynlige højttalere med projektor og lærred - Invisible

Surround Sound  Usynlige højttalere med projektor og lærred - Invisible

Denne eksklusive usynlige surround sound pakke til stuen kombinerer Epson QB1000 4K laserprojektor, Screenline 110" akustisk transparent lærred, Marantz Cinema 50 surround receiver og Sonance usynlige højttalere med DSP-forstærker for en elegant og kraftfuld surroundoplevelse.
  DKK 154.995,00 DKK
Usynlige højttalere med projektor og lærred - Bond Gadgets

Surround Sound  Usynlige højttalere med projektor og lærred - Bond Gadgets

Denne usynlige hjemmebiograf og surround pakke til stuen kombinerer en Epson QB1000 4K projektor, Marantz Cinema 40 receiver, Sonance DSP 2-150 MKIII forstærker, Screenline 110" akustisk transparent lærred, Future Automation PDR-RES projektorlift og Sonance usynlige højttalere (IS8, IS6, IS10W).
  DKK 239.995,00 DKK
Artcoustic stue med projektor og lærred - Discrete Power

Surround Sound  Artcoustic stue med projektor og lærred - Discrete Power

Denne Artcoustic surround pakke til stuen kombinerer Epson EH-QL7000W 4K laserprojektor, Marantz Cinema 30 surroundreceiver, Screenline 151" akustisk transparent lærred, Artcoustic højttalere og subwoofere samt Future Automation projektorlift for en fuldendt biografoplevelse i stue og bolig.
  DKK 594.995,00 DKK
Trådløs surround med projektor og lærred - Wireless surround

Surround Sound  Trådløs surround med projektor og lærred - Wireless

En komplet trådløs surround hjemmebiograf med Epson QB1000 4K laserprojektor, Screenline Wave 110" akustisk lærred, System Audio Surround Hub, fem Silverback 1 højttalere og en Silverback Sub Solo subwoofer – alt sammen trådløst og passer elegant i de fleste stuer.
  DKK 119.995,00 DKK
Diskrete højttalere med projektor og lærred - small big sound

Surround Sound  Diskrete højttalere med projektor og lærred - Small Big Sound

Denne Artcoustic surround hjemmebiograf pakke til stuen kombinerer Epson QL3000 4K-projektor, Screenline Wave 110" akustisk transparent lærred, Marantz Cinema 50 AV-receiver, syv Artcoustic SL Evolve 1 højttalere og en Artcoustic CPH-200S subwoofer for en komplet filmoplevelse i boligen.
  DKK 195.995,00 DKK
Usynlig surround med projektor og lærred - Invisible high-end

Surround Sound Pakke  Usynlig surround med projektor og lærred - Invisible High-End

Usynlig high-end løsning til stuen med Epson QL7000 4K-projektor, Screenline 151" akustisk lærred, Marantz Cinema 30 receiver, 2x Sonance DSP 2-150 MKIII forstærkere, 3x IS8, 8x IS6 usynlige højttalere, 2x IS10W subwoofere – komplet hjemmebiografløsning med skjult lyd og billede.
  DKK 374.995,00 DKK

Hvad er Surround Sound, og hvorfor er det vigtigt?

Surround sound er fundamentet for enhver seriøs filmoplevelse i boligen. Hvor et almindeligt tv eller en simpel soundbar udelukkende kaster lyden direkte mod dig, omfavner et komplet surround sound system dig med lyd fra alle tænkelige vinkler. I et moderne setup består dette ikke kun af højttalere placeret til højre, venstre og bagved lyttepositionen, men også af højttalere monteret i loftet. Dette kaldes "immersive audio" og dækker over formater som Dolby Atmos, DTS:X og Auro-3D. Disse teknologier gør det muligt for lyddesigneren at placere lydeffekter præcist i et tredimensionelt rum. Når en helikopter flyver over skærmen, vil du fysisk kunne høre den passere hen over dit hoved i stuen. Det er denne omsluttende effekt, der fjerner barrieren mellem dig som tilskuer og det univers, der udspiller sig på lærredet, og suger dig fuldstændigt ind i handlingen.

For den erfarne feinschmecker handler moderne surround sound om langt mere end blot at tilføje flere kanaler. Det handler om akustisk sammenhæng, dynamisk overskud (headroom) og ekstrem spatial præcision. Lydbilledet opbygges som objekter i et 3D-koordinatsystem frem for faste kanaler, hvilket stiller enorme krav til processorkraften i din surround processor. For at opnå den perfekt panorering af lyd, hvor et objekt bevæger sig usynligt fra den ene højttaler til den anden, er det essentielt, at udstyret er korrekt kalibreret både i forhold til tidsforsinkelse, fase og frekvensgang. Hos BoligAV arbejder vi ud fra anerkendte internationale standarder, herunder CEDIA RP22 for Immersive Audio Design. Dette sikrer, at alt fra lytteafstande og spredningsvinkler til antallet af subwoofere er matematisk og akustisk optimeret til at levere den absolut reneste form for biograflyd hjemme i din bolig. Vi har udviklet en simulator, så du kan lære alt om de forskellige formater og placering af højttalere og akustik - Se vores Audio Planner.


Surround Sound professionel opstilling hos BoligAV

Hjemmebiograf i stuen eller et dedikeret rum?

En af de vigtigste overvejelser, når du skal vælge en komplet surround løsning, er, hvor i boligen systemet skal integreres. Rigtig mange drømmer om at have biografen i stuen, så den kan nydes dagligt af hele familien. I en moderne stue er design og æstetik ofte i højsædet, og her arbejder vi med usynlig teknologi. Dette kan indebære højttalere, der bygges ind i væggen eller loftet og spartles over, så de reelt bliver usynlige, kombineret med et motoriseret lærred, der skjules i loftet, når det ikke er i brug. På denne måde forvandles rummet kun til en biograf, når du ønsker det, mens det bevarer sit elegante, rene udtryk i hverdagen. Integration af projektor løsninger i stuen kræver oftest brug af et ALR-lærred (Ambient Light Rejecting), der afviser udefrakommende lys og sikrer høj kontrast på trods af lys og vinduer.

Vælger du derimod at bygge et dedikeret rum til formålet, såsom en kælder eller et tomt værelse, åbner det op for helt andre akustiske og visuelle muligheder. Her designer vi rummet udelukkende med fokus på biografoplevelsen. Mørke, lyddæmpende materialer på væggene forhindrer uønskede lys- og lydrefleksioner, og vi kan opbygge en såkaldt "baffle wall" (en falsk væg) bagved et akustisk transparent filmlærred. Dermed kan de kraftigste reference højttalere placeres skjult præcis der, hvor lyden skal komme fra – direkte ud gennem billedet. Som din digitale indretningsarkitekt tager BoligAV hånd om hele processen uanset rumtype. Vi leverer skræddersyede løsninger, der favner alt fra akustisk behandling og podie opbygning til levering af biografstole og specialdesignet belysning.

Hjertet i systemet: Receiver, Processor og Effektforstærker

Maskinrummet i enhver hjemmebiograf er den enhed, der modtager lydsporet, dekoder det og fordeler det til højttalerne. For mange er en avanceret surround receiver den ideelle løsning. En receiver samler både lyddekodning, videohåndtering, rumkorrektion og selve forstærkerkraften i én og samme kasse. Mærker som Marantz og Anthem leverer utrolig vellydende og kraftfulde receivere, der er perfekte til at drive en stuebiograf eller et mindre dedikeret rum i høj kvalitet. Disse maskiner er udstyret med kraftfulde DSP'er (Digital Signal Processing) og avancerede målesystemer som f.eks. Anthem Room Correction (ARC), der tilpasser lyden præcist til stuens unikke klang. Det er et fantastisk udgangspunkt for at få ukompliceret og stor lyd.

Når ambitionerne stiger, og rummet kræver massive lydtryk uden skyggen af forvrængning, skifter vi typisk over til adskilte komponenter i form af en dedikeret surround processor og separate effektforstærkere. Processorer fra de ypperste mærker som Storm Audio er reelt kraftige computere, hvis eneste formål er at tygge sig igennem komplekse lydformater og udføre uhyre avanceret rumakustisk korrektion. Ved at adskille processoren fra den strømkrævende effektforstærker, opnår man en kulsort baggrund, forbedret kanalseparation og evnen til frit at vælge forstærkere, der matcher præcis de hjemmebiograf højttalere, indbygning eller usynlige højttalere man har valgt. Dette sikrer den vitale dynamik og lynhurtige transientrespons, der kræves for at gengive alt fra den blideste hvisken til den mest overvældende eksplosion med total autoritet.


Professionel installation og kalibrering af Multirum lyd hos BoligAV

Højttalere der matcher dit rum – fra usynlige til reference

Valget af højttalere har en kolossal indvirkning på det endelige resultat, både visuelt og lydmæssigt. Til den elegante stuebiograf arbejder vi ofte med væghængte designhøjttalere som Artcoustic, der kan tilpasses med frontstoffer, der matcher indretningen. Alternativt implementerer vi ægte in-wall og in-ceiling højttalere, der giver dig sublim lyd fra loft og vægge uden at forstyrre øjet. I den dedikerede high-end surround sound løsning går vi ofte skridtet videre med ekstreme reference højttalere. Her dominerer mærker som M&K Sound, Perlisten Audio, Krix og Wisdom Audio, som bygger på teknologi fra de professionelle filmstudier og byder på enorm kapacitet, lav forvrængning og ekstremt kontrolleret spredning af lyden.

Et afgørende element i ethvert biografsystem, som ofte overses, er håndteringen af de dybe frekvenser. Den dybe bas er berygtet for at skabe "room modes" (stående bølger), som resulterer i, at bassen buldrer ulideligt i ét hjørne og er helt forsvundet i den modsatte side af sofaen. Løsningen ligger i at implementere et setup med flere subwoofere. Ved at placere flere basenheder strategisk rundt i rummet og styre dem via intelligent kalibrering, kan vi udglatte basresponsen over hele lytteområdet. Vi sammensætter et system, hvor højttalernes fase, klangbalance og tidsforsinkelse er perfekt synkroniseret, så lyden smelter sammen til én homogen helhed.

Det store lærred: Projektor og lærred fuldender oplevelsen

Når lyden er på plads, skal det visuelle naturligvis følge trop, og en sand biografoplevelse kræver et billede i en størrelse, intet fjernsyn kan levere. En højtydende 4K eller 8K projektor er nøglen. Markedets førende producenter som Sony Projektor, JVC Projektor, Epson og den ypperste reference Barco Residential benytter i dag næsten alle avanceret laser-lyskilde. Laseren leverer ikke bare en imponerende lysstyrke, der giver liv til moderne HDR-formater (High Dynamic Range), men byder også på et exceptionelt sortniveau, uendelig levetid og en farvepræcision, der overgår standardbiografen. Det er dog vigtigt at forstå, at projektoren aldrig står alene; den er kun den ene halvdel af ligningen - lærredet er mindst lige så vigtigt for slutresultatet.

Valget af lærred defineres ud fra rummets forudsætninger. I en dedikeret biograf arbejder vi næsten altid med et akustisk transparent lærred (vævet mikrofiber), hvor center- og fronthøjttalerne placeres bagved. Derved låses dialogen fysisk fast til skuespillernes læber på skærmen, hvilket skaber en overlegen illusion af realisme. I stuen benyttes ALR-lærreder, som afviser sidelys og bevarer billedets dybde, selvom der er lyse overflader i rummet. Hos BoligAV beregner vi den optimale betragtningsvinkel (viewing angle), afstanden til projektoren (throw distance) og det nøjagtige lysudbytte (foot-lamberts). Men en ISF Certified kalibrering kan vi finjusterer projektorens farvetemperatur, gråtoneskala og gamma-kurver, så du oplever filmens sande farver – præcis som i studiet i Hollywood.


Betjening af Surround Sound hos BoligAV

Akustik og Kalibrering – Forskellen på god og magisk lyd

Du kan investere i det absolut dyreste og bedste udstyr i verden, men uden respekt for akustikken vil det aldrig præstere sit bedste. Et rum, der er bart med hårde gulve, gipsvægge og store glaspartier, vil skabe en kakofoni af refleksioner og rungende bas, der slører dialogen og ødelægger musikaliteten i soundtracket. For at skabe den magiske oplevelse er det nødvendigt at tøjle rummets akustik gennem strategisk placering af absorptionsmaterialer (for at dræbe flutter-ekko og reducere efterklangstiden) og diffusorer (for at sprede lyden harmonisk og bevare energien i rummet). Dertil kommer nødvendigheden af bas absorbering for at rydde op i lydbilledets mørke frekvenser. Den fysiske akustikregulering lægger det altafgørende fundament, som teknikken efterfølgende kan bygge videre på.

Når den fysiske akustik er på plads, tager den elektroniske kalibrering over for at skabe de sidste marginaler af perfektion. Med baggrund i akustik fra DTU og vores status som THX Certified Professional benytter vi os af branchens mest avancerede måleværktøjer og software. Via systemer som f.eks. Dirac Live og ARC Genesis analyserer vi rummets respons i alle tre dimensioner. Herefter foretages minutiøse korrektioner af frekvensgang, impulsrespons og tidsdomæne for hver enkelt højttaler i dit setup. Denne totrinsraket – fysisk akustik kombineret med state-of-the-art elektronisk kalibrering – er opskriften på at forvandle en god stue til en reference lydende biograf, der fremkalder ægte gåsehud hver gang du trykker 'play'.

Surround Sound brands hos BoligAV – sammenligning

BoligAV forhandler udelukkende de mest anerkendte brands inden for hjemmebiograf og surround sound. Når det gælder forstærkning og processering, tilbyder mærker som Marantz og Anthem exceptionelle surround receivere, der dækker behovet fra ambitiøse stue setups til dedikerede biografer med høj værdi for pengene. Går vi op i den absolutte high-end klasse for biografer i millionklassen, er franske Storm Audio markedsledende og leverer uovertruffen kanalseparation og markedets mest avancerede rumkorrektion. På højttalerfronten spænder vi bredt fra de elegante, stuevenlige og væghængte løsninger fra Artcoustic, over enormt dynamiske og THX-certificerede surround højttalere fra M&K Sound, til de vanvittigt detaljerede og innovative systemer fra Perlisten Audio og australske Krix, der er bygget som ægte, professionelle biografhøjttalere. Er ønsket ekstrem dynamik fra et tyndt panel, byder Wisdom Audio på fremragende line-source planar magnetiske drivere eller måske 100% usynlige højttalere fra Sonance.

Valget mellem disse prominente brands afhænger fuldstændigt af dit budget, det specifikke rum, indretningen og dine egne præferencer for lyd og æstetik. En moderne stue løses ofte bedst med en diskret Anthem-receiver og Artcoustic højttalere, mens et kompromisløst kælderrum kalder på et dedikeret Storm Audio og Krix baffle-wall setup, der reelt udkonkurrerer den lokale biograf. Billedmæssigt dækker vi ligeledes hele spektret, fra de enormt populære og farveægte modeller fra Sony Projektor og Epson, over kontrastkongerne fra JVC Projektor, og helt op til de massive reference laser-maskiner fra Barco Residential. Vi guider dig sikkert gennem jungle af specifikationer og sammensætter en pakke, hvor hver enkelt komponent er udvalgt til at yde maksimalt sammen med resten af systemet, hvilket resulterer i en harmonisk og bjergtagende oplevelse.


Professionel installation og kalibrering af Surround Sound hos BoligAV

Det skal du vide om Surround Sound

Tredimensionel Lyd (Atmos/DTS:X)

Moderne surround sound har forladt de flade, to-dimensionelle kanaler til fordel for ægte "immersive audio". Formater som Dolby Atmos og DTS:X kortlægger lyden som objekter i et 3D-rum omkring lytteren. Med dedikerede højttalere indbygget i loftet skabes en ægte kuppel af lyd, hvor regndråber fysisk lyder til at falde oppefra, og flyvemaskiner suser forbi direkte over dit hoved, hvilket maksimerer indlevelsen dramatisk.

Trinnov WaveForming

Den dybe bas er notoriously svær at tæmme indendørs på grund af "room modes", som får lyden til at buldre uhensigtsmæssigt. Trinnovs nye WaveForming teknologi er en banebrydende løsning. Ved hjælp af multiple subwoofere foran og bagved i rummet – som både udsender og aktivt "absorberer" basbølgerne – styres akustikken perfekt. Resultatet er en stram, massiv og utrolig detaljeret basgengivelse, der er helt ensartet på alle siddepladser i biografen.

Usynlig Lyd & Billede

Store filmoplevelser behøver ikke gå på kompromis med en smuk indretning. Vi designer løsninger til den moderne stue, hvor det visuelle udtryk bevares rent. Med motoriserede lærreder, der diskret ruller op i loftet, projektorlifte der gemmes af vejen, samt in-wall højttalere, der fuldstændig integreres i eller bag vægfladen, opnår du storslået reference-biografkvalitet uden rod og dominerende elektronik-kasser i dit opholdsrum.

THX & ISF Kalibrering

Uden korrekt justering vil selv det bedste udstyr underpræstere. Vores arbejde stopper ikke, når kasserne er pakket ud. Som THX Certified Professional finjusterer vi lyden, så klangbalancen, forsinkelsen og de ekstreme lydtryk rammer studiets standarder. Som ISF Certified Calibrator hardware-kalibrerer vi projektoren for at sikre korrekte hudtoner, referencefarver, optimal kontrast og hvidbalance, så du oplever indholdet præcis, som filmens skabere dikterede det.

High-End Projektion

Et gigantisk, knivskarpt billede er fundamentet i enhver biograf. Vi arbejder med de markedsledende mærker som Sony, JVC og Barco Residential. Med ægte, native 4K og 8K paneler, og lynhurtige laserlyskilder, leverer vores projektorer et enormt dynamikområde, der giver HDR (High Dynamic Range) materiale frit spil. Billedet byder på et fængslende sortniveau og eksplosiv lysstyrke, der puster liv i alle scener – selv på gigantiske lærreder over 150 tommer.

Akustisk Design

Lyden er direkte dikteret af rummet, den befinder sig i. Gennem professionelt akustisk design tæmmer vi et tomt, rungende lokale ved hjælp af beregnet absorption og diffusion. Bass traps i hjørnerne fjerner overskydende energi, absorberende paneler kvæler forstyrrende ekko, og diffusorer spreder energien jævnt i rummet for at bevare følelsen af storhed og musikalitet. Dette løfter forståeligheden af dialogen og skaber et afbalanceret mesterværk.

Ofte stillede spørgsmål om Surround Sound

Hvor mange højttalere kræver et godt surround system?

Et moderne Dolby Atmos surround system starter typisk som en 5.1.2 konfiguration. Dette dækker over fem surroundhøjttalere (front, center, bag), én dedikeret subwoofer, og to lofthøjttalere til højdedetaljerne. Afhængigt af rummets størrelse, budgettet og siddepladserne, kan et system snildt skaleres op til et fuldt udbygget 11.4.8 reference-setup, der skaber et helt lukket og massivt 3D-lydbillede.

Hvad er forskellen på en AV-receiver og separate komponenter?

En AV-receiver er en fantastisk alt-i-én løsning, der samler signalprocessor, rumkorrektion og selve effektforstærkeren i samme kasse, hvilket er ideelt for stuebiografen. Vælger du separate komponenter, adskiller du den sarte processering fra de enorme strømforsyninger i dedikerede effektforstærkere. Det giver enestående overskud (headroom), overlegen kanalseparation og adgang til den allermest avancerede rumkorrektionsteknologi til store biografprojekter.

Kan jeg få fantastisk surround sound og storskærm i en almindelig stue?

Det kan du i høj grad! Gennem intelligent design integrerer vi usynlige indbygningshøjttalere, motoriserede projektorlifte i loftet og specialiserede ALR-lærreder, som bevarer dybden og kontrasten i billedet selv i rum med lyse vægge. På den måde forvandles den lyse stue til et imponerende biograf-mekka med surround sound, uden at hverdagens æstetik ødelægges, når anlægget er slukket.

Skal højttalerne placeres bag lærredet?

I en dedikeret hjemmebiograf er dette den absolut mest optimale og anbefalede løsning. Ved hjælp af et særligt akustisk transparent lærred kan vi placere front- og centerhøjttalerne gemt direkte bag billedet. Dette sikrer en perfekt synergi mellem lyd og video, hvor stemmerne og effekterne fysisk stammer direkte fra personerne på skærmen, præcis som i en ægte biograf.

Hvor vigtig er kalibrering af mit surround system og projektor?

Det er fuldstændig afgørende for det endelige resultat. Selv topklasse hardware vil underpræstere markant i et ubehandlet miljø uden kalibrering. Gennem professionel THX-lydkalibrering udglatter vi rummets akustiske fejl og synkroniserer tidsdomænerne. Med en professionel ISF-billedkalibrering justerer vi projektoren for at sikre 100% naturtro referencefarver og den korrekte kontrast, så udstyret endelig kan yde det, det reelt er bygget til.

Hvad koster en komplet surround sound og projektor løsning?

Prisen afhænger stærkt af ambitionsniveauet og rummet. En integreret kvalitetsløsning til stuen med indbygningsudstyr og en stærk receiver starter oftest omkring de 100.000 kr. for hardwaren. Skal vi bygge et fuldstændig dedikeret rum med komplet akustik, designet interiør, belysning, biografstole og reference grade surround-udstyr og kalibrering, starter totalentreprisen typisk fra 250.000 kr. og op.


Hvorfor købe Surround Sound hos BoligAV?

Når du vælger BoligAV til dit surround sound projekt, investerer du i mere end blot løse apparater; du investerer i en garanteret high-end totaloplevelse. Som Danmarks eneste THX Certified Professional og ISF Certified kalibrator står vi for en dybdegående teknisk ekspertise, der ikke kan matches af traditionelle elektronikforretninger. Vi kombinerer vores baggrund i ingeniørmæssig akustik og mange års praktisk erfaring med branchestandarder som CEDIA, hvilket sikrer, at dit anlæg og din projektor spiller fuldstændig optimalt uanset dit rums svære dimensioner. Vores portefølje inkluderer udelukkende de mest anerkendte referencemærker, som udvælges nøje til dit specifikke behov for at sikre forvrængningsfri og medrivende magi.

BoligAV er din ansvarlige samarbejdspartner fra den første idétegning på et stykke papir, til du sidder med popcorn i hånden i din færdige biograf. Vi tager rollen som totalentreprenør, der koordinerer elektriker, snedkerarbejde, akustikinstallation og den endelige, afgørende hardware-kalibrering. Gennem inddragelse og åben, professionel rådgivning sørger vi for, at enhver investering maksimeres, og at teknologien i boligen bliver usynlig, når den ikke er i brug, men brøler af liv og nærvær, når filmen starter. Med en urokkelig dedikation og god kundeservice garanterer vi, at dit hjem aldrig bliver det samme igen.

BoligAV er THX Certified Professional og ISF Certified Calibrator – Danmarks eneste THX-certificerede AV-specialist

Byg med lyd og billede

Upload din plantegning og beskriv dine ønsker til lyd, billede og Smart Home. Vi designer den perfekte Surround Sound løsning til dit hjem.

📄 Send kun plantegning (.PDF) 🎓 Gratis professionel rådgivning
Kom i gang her